Fakta om angst
 
1. Angst består af 4 komponenter, nemlig selve angstfølelsen, kropslige ledsagesymptomer, tanker relateret til angsten og undvigelsesadfærd (for at undgå angstvoldende situationer).

2. De vigtigste primære angstlidelser er fobierne (agorafobi, socialfobi og enkelfobi), panikangst og vedvarende angst. Dertil kommer en række sekundære angstformer, der er følger af andre psykiske eller kropslige sygdomme.

3. Mange angstpatienter dulmer deres angst med alkohol. Men mange mennesker får også angst pga. et rigeligt alkoholforbrug.

4. I en amerikansk befolkningsundersøgelse fandtes, at ca. 25% af de adspurgte havde oplevet angstsymptomer på et eller andet tidspunkt i livet, især fobier, men også i høj grad panikangst og vedvarende angst. Agorafobi udvikler sig således hos ca. 5% af alle mennesker, socialfobier hos over 10%, panikangst hos 4%, generaliseret angst hos 5%. Kvinder rammes hyppigere end mænd.

5. Angstlidelser er dyre for samfundet. Angst koster utallige sygedage, og en del angstpatienter får førtidspension (selv om angst uden psykose ofte ikke anerkendes som invaliderende af pensionsnævnene). Angstpatienter søger tit læge og bliver sendt til den ene kostbare undersøgelse efter den anden, uden at man finder nogen forklaring på angsten.

6. Angstens præcise årsager og mekanismer kendes ikke. Der er tale om en kombination af biologiske og psykosociale faktorer.

7. Der er i dag gode muligheder for at behandle angst. Lette former kan behandles med information, rådgivning og støtte. I øvrigt består den primære angstbehandling i psykoterapi. Slår dette ikke til, må behandlingen kombineres med medicin.

8. En af de vigtigste psykoterapeutiske metoder i angstbehandling er den såkaldte kognitive adfærdsterapi, der især består i gradvis at udsætte patienten for de ubehagelige angstprovokerende forhold, for at han/hun derved kan lære at mestre dem. Det er samtidig vigtigt at bearbejde følelser og tanker i relation til angsten.

9. Den medicinske behandling vil afhænge af, hvilken form for angst det drejer sig om. Er angst led i en skizofreni-lignende sindslidelse, benyttes antipsykotisk medicin. Er angsten led i en depression, benyttes antidepressiva. Drejer det sig om en selvstændig (primær) angstlidelse, kan fx benzodiazepiner eller antidepressiv medicin anvendes afhængig af angsttype og personlighed.

10. De pårørende står i en vanskelig situation. På den ene side skal de skabe tryghed omkring den angste, på den anden side skal de stimulere vedkommende til at udfolde sig og klare sig selv. En forudsætning for at kunne gøre dette er at vide mest muligt om angstens væsen, bl.a. ved at læse lettilgængelig og brugbar information og ved at snakke derom med deres læge og med familie og venner.


Mere om angst

Af overlæge, dr.med. Jes Gerlach

Alle kan føle angst

Der er den normale angst - og den sygelige angst. Hvordan føles og opleves den? Og hvad kan der gøres ved den?

Pludselig begynder mit hjerte at hamre. Jeg kan mærke det og se det gennem tøjet. Mindst 150 i minuttet. Jeg er panisk bange og tror, min sidste time er kommet. Min hals lukker sig sammen, jeg kan ikke få luft. Jeg kan mærke, at varmen og sveden breder sig ud over hele min krop. Jeg bliver svimmel og fjern, kan vist ikke bevæge mig. Besvimer jeg? Dør jeg? Hjælp...

Sådan oplever mange mennesker angsten for første gang. Pludseligt, som et lyn fra en klar himmel er den over én, uden at man egentlig forstår hvorfor. Man er måske i en lidt stresset situation, men alligevel. Man forstår det ikke.

Det er den egentlige angst, panikangsten, det uventede angstanfald, der rammer 3-4% af befolkningen. Panikangsten hører til gruppen af "nervøse og stressrelaterede angsttilstande" (tidligere kaldet angstneuroser). Til samme gruppe hører fobierne og den såkaldte generaliserede angst, der - i modsætning til panikangsten og fobierne - er en vedvarende tilstand præget af bekymring, usikkerhed og ængstelse, ofte gennem det meste af livet.

Fra normalangst til sygelig angst

Alle kan føle angst. Fx når man skal til et vigtigt møde eller holde en tale ved familiefesten eller for kollegerne. Hvem får da ikke lidt hjertebanken eller bliver lidt fugtig i håndfladerne? Og hvem har ikke haft svært ved at falde i søvn eller haft "nervøs mave" før en eksamen?


Det er den normale angst, den såkaldte situationsangst. Den angst, der lægger en dæmper på de fleste af os. Men som også får os til at yde en ekstra indsats, som vi senere er glade for. Livets daglige udfordring. Vi kan også alle føle frygt, når en reel fare truer os, en farlig situation i trafikken fx eller en stor glubsk hund. Det er netop forskellen mellem angst og frygt: Ved frygt er faren synlig og kontant, ved angst er den usynlig og et produkt af vores psyke.

De sygelige angstformer er fobierne, panikangsten og den generaliserede angst, som ofte kræver behandling. Beslægtet hermed er den angst, der fremkaldes eller forstærkes af alkohol, visse lægemidler og misbrugsstoffer. Tit ser man, at mennesker dulmer en uro med alkohol eller beroligende medicin, men i længden kan det være med til at gøre problemet større. Og dermed er vi tæt på depressionen, der ofte udvikler sig i forlængelse af stress og/eller alkoholoverforbrug. Depressionen, der også ofte ledsages af angst, således at det er vanskeligt at sige, hvad der kom først. Depression kan føre til angst, og angst kan føre til depression. Den sværeste form for angst er dog den, der ses ved de egentlige sindssygdomme, specielt skizofreni. Den angst, der er forbundet med svære forfølgelsesforestillinger, er ubeskrivelig. Antipsykotisk medicin er i den sammenhæng en uvurderlig hjælp.

Hvor mange lider af angst?

Ca. 25% af befolkningen, en million danskere, vil på et tidspunkt i deres liv opleve en sygelig angst. For de fleste vil angsten forsvinde igen, men for ca. 100.000 vil den udvikle sig til en tilstand, der - ubehandlet - vil være ødelæggende for deres liv.

Hvad fører angst med sig?

"Angst æder sjæle op" sagde Rainer Werner Fassbinder i en af sine film. Det er så sandt, som det er sagt. Angsten lever et spøgelsesagtigt liv under den overflade, vi mennesker fremviser. Herfra kaster angsten sine skygger på vort liv og vor adfærd. Fra det skjulte lægger den sin klamme hånd på de følelser og tanker, på den fantasi og livsudfoldelse, der giver livet farve. Den fremkalder træthed, tristhed og utilfredshed med tilværelsen, uden at vi ved hvorfor. Den svære angst, der "knuger om hjertet" og lammer følelser og handlinger, den gør ondt både psykisk og fysisk. Den hæmmer og forhindrer et normalt socialt liv, privat og arbejdsmæssigt. Den fører til ensomhed, til misbrug, til depression og i værste fald til selvmord.

Angstlidelser er dyre for samfundet, selv om det ikke præcist kan gøres op i kroner og øre. Angst fører til talrige sygedage og nedsætter antallet af produktive leveår. En del angstpatienter ender med at få førtidspension, ofte efter adskillige år på bistand, fordi de sociale myndigheder desværre ofte ikke anerkender en ren angstlidelse som invaliderende.

De vigtigste budskaber er, at

• Angst er mange ting, fra den lette og helt normale angst over den alkoholfremkaldte angst, den nervøse eller stress-relaterede angst og til den svært sindssygelige angst

• Angst i de fleste tilfælde kan behandles med et godt resultat, specielt hvis behandlingen starter tidligt og gennemføres med de rette metoder, der afhænger af den pågældende angsttype

• Man kan også leve et godt liv, selv om man efter behandlingen må acceptere en del angstsymptomer.